NORD Bænk / Plint / Bord / Stol

C.F. Møller Design

Tidløst nordisk design.

NORD er en smuk serie af bænke, plinte, borde og stole. Serien er enkel og ren i designet med sæde og ryg i træ og stålstellet i flot kontrast. Alt efter valg af farve og trætype kan serien optræde klassisk og elegant, eller frisk og legende med knald på farverne. Det giver stor frihed til at påvirke seriens udtryk og tilpasse elementerne forskellige miljøer.

Der er en selvfølgelighed i den stilrene konstruktion, som understreger NORD’s moderne og tidløse design. Serien har en god siddekomfort, og kompositionen mellem søjle og gavl giver en stærk identitet til produktserien. Det adskilte sæde og ryg giver bænken et let og åbent udtryk, og de brede planker tilfører en robusthed til designet.

NORD-seriens elementer står smukt alene, og kan samtidig sammensættes til bord-bænkemiljøer, forløb af plinte og bænke, grupperinger af stole eller noget helt fjerde. Mulighederne er mange!

Det er muligt at vælge serien med royalbehandlet fyrretræ, der sikrer et sundt og langtidsholdbart træmateriale med et minimum af vedligehold. Royalprocessen skaber en utrolig effektiv membran, der beskytter træet mod optagelse af fugt, revnedannelse, UV og solstrålernes forvitring samt angreb fra bakterier og svamp.

 

Specifikationer & downloads

Stel
43 x 8 mm
Rør: Ø76
Varmgalvaniseret stål, kan desuden pulverlakeres.

Planker
210 x 43mm
Olieret nordisk fyrretræ eller
Royalbehandlet nordisk fyrretræ

Armlæn
Kan tilkøbes, samt mulighed for eftermontering
Varmgalvaniseret stål, kan desuden pulverlakeres.

Option
Stol kan vælges i en fast eller drejbar version

Montage
Kan leveres til påboltning på terræn eller til
nedstøbning

Dine downloads

  • {{item.FileExtension}} - {{item.Name}}
 Download alt