Aarhus letbane

Aarhus Kommune

Veksø A/S  vinder udbud om udstyr til cykelparkering til Danmarks første letbane med design udført af C.F. Møller Design.

Aarhus får Danmarks første letbane, som efter planen tages i brug medio 2017. Veksø A/S vinder licitationen om at levere inventar til cykelparkering udenfor letbanestationerne.

Aftalen omfatter cykeloverdækninger, læskærme, cykelstativer, pullerter, bænke og pumpestationer, alt bliver designet specielt til letbanen og byen af C.F. Møller Design.
Flemming W. Skall, Bid Manager hos Veksø, siger om projektet: ”Det betyder meget for os at vinde den her licitation. Det er den første letbane i Danmark, i Danmarks næststørste by. Det betyder noget for vores selvforståelse at være den foretrukne leverandør til den type af store infrastrukturprojekter.”

Udstyret er designet, så det matcher designsproget fra letbanens designkoncept samtidig med, at det samlede æstetiske udtryk fremtræder homogent og sammenhængende i byrummet.
I motivationen for valget af C.F. Møller og Veksøs designforslag fremhæves bl.a.:

”Selve designidéen er fremragende og gennemført ned til mindste detalje. Veksø A/S og C.F. Møller Design har således designet en hel serie af nye produkter til byen, hvor hele designserien fremstår elegant i sin udformning med en stærk identitet og, hvor der er en yderst overbevisende sammenhæng mellem de enkelte inventarprodukter. Der er i designet en ro og balance, og designet er fremragende hele vejen igennem.”

Flemming W. Skall siger om valget af C.F. Møller, ”Vi valgte at samarbejde med C.F. Møller Design, da de har en enestående forståelse for produktionsprocessen og leverer et skarpt, enkelt, nordisk design, der passer godt til det øvrige design på letbanen. Ser man de to designs ved siden af hinanden, kan man tydeligt se den røde tråd.”

Det nye koncept bygger videre på designkonceptet for letbanestationernes inventar med én gennemgående rygrad båret af enkeltsøjler.

Jon Brøcker, chef for C.F. Møller Design forklarer om løsningen: ”Vi besluttede tidligt at arbejde videre med den brede og slanke søjle, der kan ses som en diagrammatisk forenklet metafor for letbanen. Vi anvender søjlen som den robuste, konstruktive base for alle seriens elementer og spændingen opstår, når vi kombinerer søjlens robuste tyngde med de transparente bøjler, der giver serien karakter og samtidig tjener forskellige praktiske formål.”

Læs hele pressemeddelelsen her.

 

 

Specifikationer & downloads

Downloads

Dine downloads

  • {{item.FileExtension}} - {{item.Name}}
 Download alt