TRÆBESKYTTERE & TRÆHULSRISTE

TRÆBESKYTTERE OG TRÆHULSRISTE

Træer og planter i byerne giver smukke, grønne byer, og forskønner byrummet. Træer kan bruges som en naturlig afgrænsning ved veje, parker og gågader. Men træer og planter i byen er udsatte for slid og hærværk og har brug for beskyttelse for at give dem de bedste vækstbetingelser.

VEKSØ har et bredt udvalg af træbeskyttere og træhulsriste. Vores designs komplementerer omgivelserne og kan enten virke skulpturel i sig selv eller falde i med omgivelserne, alt efter hvad man ønsker, og hvad der passer i byrummet. Produkterne er smukke, robuste og lette at vedligeholde. De er designet, så de kan kombineres på kryds og tværs, og på den måde opnår man det ønskede udtryk ved byens træer.

BESKYT STAMMEN MED EN TRÆBESKYTTER

Byen er til for at blive brugt, og det kan give træerne svære vækstbetingelser. Man risikerer, at træerne går ud og skal udskiftes ofte, hvis ikke de bliver beskyttet. Det er synd og kræver en masse ressourcer, men det er muligt at beskytte byens træer med træbeskyttere, der fungerer som et lille bur, træet vokser indeni.

VEKSØ tilbyder forskellige typer af flotte træbeskyttere, der beskytter træernes stammer mod barkafskrabning, og giver bytræerne de bedste vilkår for at vokse. Træbeskytterne kommer i flere udformninger og designs – alle smukke, holdbare løsninger der forskønner byrummet.

BESKYT RØDDERNE MED EN TRÆHULSRIST

Udover træbeskyttere, der beskytter stammen på træet, er der behov for effektiv beskyttelse af træernes rødder ved hjælp af træhulsriste. Vores træhulsriste beskytter den åbne jord rundt om træets rod og forhindrer komprimering af jorden. Samtidig sikrer træhulsristene en optimal tilgang af regnvand.

Vores udvalg af udformninger og dimensioner sikrer, at der findes en træhulsrist, der passer til ethvert byrum. De forskellige design er lavet til at komplementere designet på træbeskytterne, så man opnår en smuk helhed. Alle produkterne er lavet i meget holdbare materialer, der kan tåle al slags vejr, eksempelvis galvaniseret stål eller støbejern.

Dine downloads

  • {{item.FileExtension}} - {{item.Name}}
 Download alt