CYKELSTATIVER

CYKELSTATIV

Cyklisme vinder mere og mere indpas i byerne. Det er både en miljøvenlig og ofte hurtigere måde at komme frem på. I den moderne by er det vigtigt at tage hensyn til de bløde trafikanter og sikre dem bedst mulige forhold.

For cyklister gælder det, at der skal være gode og velplacerede cykelstier, korrekt belysning, overdækning ved cykelparkering og eksempelvis cykelpumper placeret strategiske steder i byen. Der skal naturligvis også være god mulighed for parkering i cykelstativer, så man sikrer, at cyklerne parkeres steder, der er beregnet til formålet.

Cykelstativer fra VEKSØ er designet med praktisk, funktionalitet og udseende i baghovedet. Stativerne kan tage alle typer dæk og hjul, fra de helt tynde dæk på racercykler til de tykke dæk på mountainbikes. Vi tilbyder mange typer cykelstativer fra stativet til en enkelt eller to cykler til modulbaserede cykelstativer, der kan forlænges ved behov, eller vores smarte stativer, hvor cyklerne kan parkeres i to lag.

LÅS CYKELSTELLET FAST TIL STATIVET

Cykeltyverier er desværre udbredt, ikke mindst i byerne. Derfor er det ekstra vigtigt, at cyklerne kan låses forsvarligt fast, når de parkeres. Vores system LOCKT kan let svejses på eksisterende NOAH og NOLI stativer. Højden og placeringen af LOCKT gør det muligt for cykelejeren at låse selve cykelstellet fast og ikke bare forhjulet, som ofte bare bliver efterladt ved cykeltyveri.

Udover cykelstativer leverer VEKSØ A/S overdækning til cykelparkering. Det giver en god og smuk indramning af cykelparkeringen, og så er cyklerne beskyttet mod regn og blæst. Se mere om cykeloverdækning under Byrum – Overdækninger

SMART CITY - SMARTE LØSNINGER

Smart City-konceptet handler om at lave intelligente løsninger, der gentænker byens rum på en ny måde. VEKSØ tilbyder eksempelvis cykelstativer, hvor man kan parkere cyklerne i to lag. Derved kan man på en smart måde udnytte et mindre areal og spare en masse plads i byrummet ved at lade cyklerne fylde i højden i stedet for i bredden.

Med et brugervenligt system kan man let løfte sin cykel op og ned igen uden brug af kræfter. Det sikrer, at stativet er brugervenligt for alle typer cyklister. Det er praktisk i moderne byer, hvor flere og flere af byens borgere vælger cyklen frem for bilen.

Dine downloads

  • {{item.FileExtension}} - {{item.Name}}
 Download alt