BUSLÆSKÆRME / LÆSKÆRME

BUSLÆSKÆRME / LÆSKÆRME

Byrummet skal være gennemtænkt og praktisk for byens borgere. Et øget fokus på bæredygtig og kollektiv trafik er altafgørende for klimaet, og ikke mindst vil trafikken i byerne glide lettere, hvis færre kører i biler i byerne.

For at få flere borgere til at hoppe på cyklen eller tage kollektiv trafik som eksempelvis bussen er det nødvendigt at sikre, at de bæredygtige transportmidler er et let, behageligt og sikkert alternativ til bilen. Det gøres bl.a. ved at sørge for, at elementer såsom cykelstier, cykelparkering, belysning og busstoppesteder findes på de rette placeringer og ikke mindst er lettilgængelige og behagelige for byens trafikanter at bruge.

FIND LÆ VED BUSSEN

Smukke, praktiske og holdbare læskærme og busskure ved busstoppesteder bidrager til et praktisk og brugervenligt byrum, hvor byens borgere og besøgende får bedst mulige vilkår for at tage den kollektive trafik, når de skal rundt i byen. VEKSØ har et godt udvalg af smukt designede og funktionelle skærme til at tilbyde ventende passagerer læ for vind og vejr ved busstoppesteder.

Vores smukke og praktiske læskærme har fokus på design og på, at skærmene skal passe til omgivelserne. Derfor har vores buslæskærme vægge af gennemsigtige materialer som hærdet glas eller stål med vindabsorberende huller, der lader brugeren få et godt blik rundt på omgivelserne, mens man venter på bussen.

SMUKKE LÆSKÆRME

De galvaniserede ståloverflader er modstandsdygtige over for vind og vejr og kræver et minimum af vedligehold. Overfladerne kan pulverlakeres for at sikre, at læskuret tilpasser sig det omgivende byrum på bedste måde, og at buslæskærmen følger den overordnede tanke for byindretningen.

Som siddeflader har læskærmene planker af oliebehandlet FSC-certificeret mahogni. Det sikrer en rigtig god holdbarhed og giver en smuk kontrast til det enkle, moderne udtryk på læskærmene. En smuk læskærm ved busstoppestedet kan virke som en skulptur i byen og understrege byrummets arkitektur.

Dine downloads

  • {{item.FileExtension}} - {{item.Name}}
 Download alt